Særudstillingen ROBOART

Udstillingen kan opleves d. 30/8 - 4/10

i Kunstbygningens Designsal. Fri entré.

Skoleklasser kan booke en gratis rundvisning (se aktiviteter)!


Kom med til en anderledes kunstudstilling i Filosoffen

Fyn - og især Odense - har de seneste år markeret sig som et internationalt hot spot for udviklingen af banebrydende robotteknologi. Det påvirker vores blik på verden og på os selv; uanset om vi er ingeniører eller ikke har nogen teknisk viden overhovedet. Og her kan kunsten bidrage med nye indgangsvinkler til at tale om robotter. Teknologien kommer under humanistisk granskning, og robotterne udfordrer kunstnerne på materialer, æstetik og funktion.


Kunstnerne

Udstillingens værker er skabt af en række unge kunstnere med tilknytning til danske og europæiske kunstakademier samt Art and Technology i Aalborg: Davide Hjort, Adrian Espinos Ferrero, Oskar Koliander, Jesper Hoberg, Samara Sallam, Jeppe Jørgensen, Mathias Riis Andersen, Olivia Rode Hvass, Pia Pan, Rine Rodin, Dagmar Bille Milthers og Sidsel Abrahamsen. Jonas Kjeldgaard Sørensen, der selv er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2018, har været kunstnerisk vejleder på projektet i tæt samarbejde med Filosoffen.


Aktiviteter

Oplægsaften om robotter og robotkunst
Onsdag d. 18. september kl. 18 Fri entré.
Tilmelding: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

For skoleklasser - book en rundvisning GRATIS
Tag blok og blyant med og giv din klasse en sjov oplevelse med en rundvisning i ROBOART.
Mulige tider: onsdage, torsdage, fredage kl. 10-11 i hele udstillingsperioden.

Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at booke en tid.

Ligger jeres skole udenfor Odense Kommune, betaler Kunstbygningen Filosoffen jeres transport.

Skoleworkshops
I forbindelse med udstillingen afholder Filosoffen 5 kreative robotworkshops på Kulturmaskinen i samarbejde med Robotmand.dk, KUBO læringsrobotter og billedkunstnerne Pia Pan og Jonas Kjeldgaard Sørensen. Eleverne bygger rigtige robotter af pap og genbrug, der kan opleves som en del af ROBOART udstillingen. 


Sponsorer

ROBOART projektet finansieres af Odense Kommune, Kulturregion Fyns pulje for Innovative Kulturkoncepter og Region Syddanmarks Kulturpulje. Kunstbygningen Filosoffen siger tusind tak for støtten!


Fri entré


Kunstbygningen Filosoffen
Filosofgangen 30
Odense C
+45 63 75 08 90

filosoffen@odense.dk

Åbningstider:
Tirsdag-søndag 11.00-17.00

Tilmeld nyhedsbrev


Facebook, Instagram og café